Kære Vivi

Jeg håber, at du får en rigtig god dag hos dine forældre.

Ja, vi skal pleje forbindelsen til vores forældre, vi ved ikke hvor længe vi har dem. Og hvis der er noget usagt, når en af parterne død, så får den overlevende det svært med at komme videre med sit sorgarbejde. Som i sådanne tilfælde kan vare alt for mange år og med mange åbne sår og ar i sjælen.

Måske har du ret i, at netop Mors Dag er en god dag til at eftertænke, det har jeg aldrig tænkt nærmere over...

Men mine forældre blev skilt da jeg var ca 10 år gammel og begge blev giftet igen. I dag er min far og min mors mand døde. Men til alt held fik jeg ca 5 år før min far (som den første af dem) døde snakket mange ting igennem med både ham og min mor, ting der i dag var vigtige for mig at have fået vendt rundt. Og disse samtaler har bevirket, at jeg i dag har et glimrende forhold til min mor og et glimrende forhold til min papmor. Men det er mig der PLEJER forbindelserne, de magter det ikke mere, det er mig der BESØGER dem, de orker ikke at besøge mig i dag. Men begge er også over 80 år gamle..

Det jeg vil fortælle med dette skriveri, det er: Gør alt hvad I kan for at bilægge familiestridigheder. Familie"ting", som er usagte og som bør vendes rundt i dagslyset. I vil alle (ikke kun dig Vivi) få det meget bedre med jer selv, når sådant kommer frem i lyset, at der bliver sat ord på; som drejer det sig om misforståelser!

Og det skal ikke KUN være på Mors dag...

Knus til især Vivi, men også til alle andre, som har læst med fra

Lilian
Mine børn har aldrig været vænnet til at skulle fejre mig på Mors dag, men jeg snakker med dem næsten hver dag, og vi støtter hinanden med hvad vi hver især formår. Fx at min datter tog fri og kom her og passede mig og 'knægten' i 6 uger, hvor jeg var allermest syg i efteråret! Her kom min store søn også herover imens jeg var indlagt på sygehuset, for at betale mine regninger, få ordnet mine betalinger via netbank.. Det er sådan noget jeg personligt tager som et bevis på, at de er med mig, støtter mig, hjælper mig, er der for mig, når jeg har behovet, osv. osv.

I og med at vi efterhånden bliver GB opererede og får smidt vores panser, og skal til at finde nye handleformer, så kan meget familie risikere at blive kasseret. Pas på med ikke at smide familien væk på vejen op! De er gode at have med sig, den dag hverdagen begynder igen...

Dette indlæg burde nok have været sprevet under PSYKEN, fordi det er generelt... Men jeg kan desværre ikke selv kopiere det, så det vil jeg meget bede dig, Vivi, om at gøre.

Jeg ønsker dig en rigtig god dag. Her i Rønne skinner solen allerede, så her bliver dagen god, tror jeg.