Efter opfordring fra en af vores brugere, kan jeg til information oplyse, at der er kommet et nyt underforum:
Psyken
Det har vist sig, at der opstår, både før en operation men specielt også efter, forskelligartede psykiske problemer. Det være med sig selv, omverdenen, i parforholdet.
Så her vil der være mulighed for at udveksle erfaringer, spørge om hjælp, råd.
Men stadig skal det huskes, at vi er ikke fagfolk, vi kan kun uddele af vores erfaringer.
Dette er et godt forslag, selv om det kan være endog meget svært at skulle skrive om det der ligger én allermest på sinde. Nemlig om hvordan man egentligt har det, sådan rent psykisk!
Når jeg har læst i forskellige dagbøger her på Danof, så har jeg bemærket, at der er flere, som sikkert ubevist, fortæller om hvordan deres Verden bliver forandret både når de er undervejs til en operation og især efter...
Dette har selvfølgelig fået mig selv til også at ransage mig selv....
Naturligvis mener jeg ikke, at jeg har forandret mig spor...
MEN, naturligvis har jeg da det! Jeg er jo ikke overvægtig mere, jeg kan ikke længere gemme mig i et panser af fedt, jeg skal forholde mig til, at folk ikke længere vil hilse på mig på gaden, måske fordi de tror, at jeg har fået kræft (og derfor har tabt mig = er syg!), men også fordi de rent faktisk ikke kan genkende mig.
Jeg skal forholde mig til at nogle af mine nære venner og bekendte ligefrem siger, at jeg er blevet for tynd, at jeg har ændret min karakter...
Jeg har nok også ændret min karakter. Jeg er blevet meget bedre til at sige fra! Jeg har meldt mig ud af "flinkeskolen", behøver den ikke mere, er nemlig god nok som jeg er!
Jeg oplever, at mine børn efterhånden er stolte af at følges med mig! at forretningsfolk, siger at jeg er en flot kvinde! og jeg oplever at jeg kan krybe i tøj str M og både str 40 og 42!
Men det har også kostet!
Min bedste veninde (som er åleslank) er blevet sur på mig, hun kan slet ikke forholde sig til at jeg har tabt mig, mener at det har været kunstigt, at jeg "bare" kunne være gået på slankekur igen, igen,igen,igen...
Et par af mine søstre er direkte misundelige og giver direkte udtryk for det! Jeg ser hærget ud, er blevet for tynd, ser ikke godt ud - hvor mine svogre og onkler siger at jeg efterhånden ser "skidegodt" ud, det var til en familiefest i marts 07.
Jeg oplever, at jeg er begyndt at stille krav til min arbejdsgiver om nogle emner, jeg ikke tidligere har turdet stille krav om.
Og jeg kunne blive ved..
Det kan være meget spændende, at høre hvad andre har oplevet, og tør skrive om.
Spørgsmål: Skal psykisk syge have gby før de er behandlet for psyken da jeg mener at det kan gå rigtig galt bagefter ved at de ikke taber sig og ligefrem fortryder et de blev op. Er det ikke formålet med forsamtalen hos den medicinske overlæge der så vudere om man er egnet. Med en gby er der jo ingen fortrydelsesret. PÅ privathospitaler hvor der er penge indblandet kan man frygte at det er nemmere at komme igennem. Dette er ment som et debatoplæg.
Der er også mange der bliver afvist ved forsamtalen hvis de er under behandling for en psykisk sygdom eller for en bestemt form for medicin.
Der er dog mange der er syge som ikke ved det og de bliver så opereret, de får så et problem senere hen når de er opereret.
Jeg kender selv 1 der blev opereret for 1 1/2 år siden som er gået helt ned med flaget og ikke kan klare at leve med sin Gby, vedkommende kan jo ikke trøstespise mere, hvad gør man så
man får piller og så kører møllen.
Men man kan desværre ikke redde alle mennesker i verden Knud, men oplæget er godt og vi kan sikkert få en god diskution ud af den.
Hilsen Jytte
Det meste kan tilgives her i livet.... men jeg tilgiver ikke alt...
Altså med den "vridemaskine" jeg var igennem hos Krougstrup inden jeg blev godkendet som privat patient på Mølholm, så ville jeg tro de fanger de fleste af dem der har nogen problemer uden at vide det... Der var ikke grænser for hvad han kunne komme i tanke om at spørge om og man m jo gå ud fra de har så meget erfaring at de "kan se" hvis noget ikke er som det skal være..
Hej JANNE nu er KROUGSTRUP jo ikke alle steder, jeg skrev heller ikke hvor, men at man kunne frygte det kunne ske. Du kommer jo på flere sider, har du ikke mødt nogle som har disse problemer som er blevet ulykkelig bagefter der er som bekendt kun et U til forskel. Det er heldigvis de færeste som oplever dette. Men den side skal også med.
Jeg har kikket lidt på jeres indlæg, og jeg ved ikke rigtigt hvor jeg stiller mig,men generelt så har jeg den opfattelse at det er lægerne der vurderer os, ud fra nogle kriterier de (lægerne/sundhedsstyrelsen) har sat op.
Der hvor jeg er meget betænkelig er at vi (os fede) har udviklet en fantastisk evne til at lyve over for os selv og andre også under godkendelsen, så en del der bliver OP nok ikke skulle have været det. Samtidig oplever man at operede får problemer, så starter man op i det gamle system med at lyve for sig selv og andre, jeg har lige haft en oplevelse med en nyopereret, som bevist forsøger at spise de "forkerte" ting.
Jeg mener f.esk. sagen fra Kolding, hvor en blev afvist i Århus er helt iorden, lægens vurdering af patienten MÅ/SKAL veje tungt, jeg kan være nervøs om hun ikke vil æde sin operation i stykker.
Men det er vel også derfor der er sider som denne, hvor man kan spørge, hvis man har problemer, det største problem er bare, at det er ikke alle der spørger der er åbne for svarene, især ikke hvis de ikke passer vedkomne.
Det med at lyve! jeg har opsat nogle ord om mit spisemønster, der skal få nogle faresignaler til at blinke. jeg gør det i morgen, i næste uge, det er forbigående, jeg har for travlt, ovs. ovs.
ingen nævnt - ingen glemt
mvh..............Jens Jørgen 55.8148 N 9.9216 Ø
Når du dømmer andre, afslører du egne fejl og fordomme
Har en bekendt der vil henvises til bypass. Hun har haft en del psykiske problemer, hendes læge har sagt han IKKE vil henvise hende til opr før hun er psykisk stabil, det er da en fair behandling, og jeg synes den læge er meget hensynsfuld. Jeg snakkede med hende i går, og hun giver hendes læge ret, der er ikke plads til operation og kur oveni det hun i forvejen slås med.
ja den dumme psyke er ikke nem, og man er bare ikke Herre over hvad man selv tænker og føler... Nogen gange føles det som om hjernen lever ved siden af kroppen... tanker og handlinger hænger ikke sammen.
Hej Knud Jeg har ført læst dette her nu og kom til at sidde og tænke lidt over de mange mennesker man får kontakt med igennem de her sider om "os" der er på nettet. Jeg mener der er en del der tror de bliver lykkelige og kan redde deres ægteskab, job, selvværd og andet ved at blive opereret og tabe sig. Når de så er ved at tabe sig kan de slet ikke forstå at lykkefølelsen udebliver. De vil da være glade og ikke føle de mange sorte tanker de altid har tænkt. De udtaler så måske, at når de har tabe de næste 20 kg, så kommer de varme følelser osv. De tror simpelthen at det at være tynd giver lykken i sig selv og man kan glemme de svigt, de misbrug eller andet man har været igennem. Sådan er livet bare ikke og vores psyke er meget mere sammensat end som så. Jeg mener faktisk at en vejleder eller terapeut burde være en del af pakken når man bliver tilbudt operation. Han man i årevis levet i et misbrug af mad og uden at kunne styre det, så kan det godt blive en hård omgang pludselig ikke at kunne spise på den vante måde mere. Hvad gør det ved ens følelser pludselig ikke at kunne trøste sig selv med mad eller hvad det nu er man gør. Operationen er en hjælp til at spise bedre, men man skal stadig kunne styre det og kunne se hvilken mad der skal til for at man får sine vitaminer, proteiner osv. Det kommer da ikke af sig selv. Nogle bliver chokeret over at de kan tåle at spise alt muligt uden at få dumping og bliver angste for ikke at kunne styre det. Det er da klart man får den slags tanker, når man aldrig tidligere har kunnet styre sit madforbrug. Jeg synes bestemt ikke at de går ret tæt på en når man er til forundersøgelse. Ham Krogstrup spurgte godt nok om madvaner igennem hele ens liv, men han stillede sig let tilfreds med de svar han fik. Nu har jeg haft styr på mit madforbrug de sidste år inden operationen og det har da hjulpet mig til at kunne komme igennem dette her uden de store slag, men hvis jeg var blevet tilbudt operationen for 6 år siden, så havde situationen været en helt anden tror jeg. Hvad gør man når man har bullimi og ikke kan rumme så meget i maven? Ja man kaster vel op ligesom hvis man kan rumme meget i maven og har spist 2 liter is, 5 stykker rugbrød med leverposten, remulade og ristede løg, 1 stang wienerbrød og lidt chokolade og måske en pose chips. Man bliver dæleme da syg og så hjælper det ikke at være opereret, de psykiske problemer vil da være der alligevel. Jeg har lidt ondt af de folk der får operationen og så alligevel opdager at de skal have styr på mange andre ting før de bliver lykkelige. Fed = ulykkelig? Tynd = Lykkelig? Nej vel, det er det man har i sit indre der gør en lykkelig og den følelse man har når man tænker på sig selv og sit liv. Mange hilsner Kirsten
Endelig er jeg igen begyndt at kunne skrive efter min operation i min højre skulder...
Og så falder jeg lidt i staver over dette link.............
Læser det, og finder ud af, at det er næsten et år siden, at jeg skrev her sidst, og at flere har givet et bidrag..
Men hvor er det et underligt emne! Nej, ikke underligt i forbindelse med sært - men derimod i forbindelse med mærkværdigt, som ting kan forandre sig...
For et år siden, da var det min gby'er, som optog mit sind meget, og for 2 år siden havde jeg de mest mærkværdige tanker omkring hvordan det ville blive med at skulle blive gby'opereret...
I dag... Tja, så tænker jeg slet ikke over, at jeg er blevet gby' opereret, derfor skriver jeg om disse tanker under dette link!
Alt muligt hverdagsagtigt ligger langt foran i mit hoved, at jeg har fået en gby'er er da ok, (sådan ville jeg fx ikke have sagt for kun 1 år siden!) Men min almindelige og normale hverdag er kommet helt i forgrunden. Jeg tænker ikke på at mit liv kunne have været anderledes! Jeg har fravalgt en hudreduktion, synes ikke at den er det mest vigtige for mig... så de tanker har jeg ikke at tumle med..
At jeg har andre problemer både sundhedsmæssigt, helbredsmæssigt og i min almindelige dagligdag, tja.... de har intet med min gby'er at gøre..
Mit bmi ligger stabilt og har gjort det i ret lang tid.. Mine blodprøver er ok..
Jeg har intet nyt at fortælle vedr. min gby'er midt i 2006...
At jeg havde mange problemer bagefter operationen, tja.. Det er blevet fortid, selv om jeg stadig er nødsaget til at indoptage flere forandringer i mine spisevaner, men også disse forandringer er blevet en vane..
Mit liv er blevet nemmere, jeg har fået et andet og bedre liv, en bedre livskvalitet, om jeg må kalde det sådan..
Jeg er blevet utroligt selektiv; over for hvad jeg putter i munden og over for hvem jeg omgåes.. Mine venner er blevet sorteret, og jeg har fået lært mig selv at sige NEJ, at ryste på hovedet og kun sige JA til det, som jeg gerne vil sige JA til..
Dette sidste har nok været den største gave..
Når jeg så tænker tilbage til før min gby'er, så ved jeg godt at jeg skal være taknemmelig fordi jeg fik denne operation og dermed en ændring af mit hele liv.. Omkostninger eller ej.. Så har de været operationen værd..
I dag sidder jeg som en "gammel kone", men har bevaret mit gode humør og kan se på mine jævnaldrende, at det ihvertfald ikke r mig, som ser gammel ud.. Hvilket kan chokere forskellige, når de hører om min alder..
Fx min arbejdsgiver, som pludseligt har fundet ud af at jeg om kun 2 år kan gå på folkepension og at jeg ser yngre ud end hende, som nok er ca 8 år yngre end jeg er..
Gennemgående så er min sundhedstilstand også bedre end den har været længe.. Selv om jeg har diverse skavanker, men dem havde jeg jo også haft selvom jeg ikke havde fået min gby'er..
Glædeligt er det dog, at mit blodtryk og min hjerte er perfekt, at mit hjertediagram her i marts blev vist frem som et eksempel på, hvordan sådan et burde se ud! At mit blodtryk ligger ganske perfekt uden nogen form for medicin, det er en dejlig gave at have fået.
At jeg er sluppet for en diabetes 2, forhøjet kolesterol og meget andet, som ligger i min familie, det er en dejlig tanke..
Ja, at det nok ikke er disse sygdomme, som plejer at ramme min familie, som jeg vil dø af - sådan som udsigterne var før min gby'er..
I dag finder jeg ikke at min psyke har forandret sig... Det er mine omgivelser, som har øndret sig! Selv om jeg godt helt inde i mig selv ved, at det er mig, som har fået mere selvtillid, at det er denne operation, som bevirker, at jeg i dag er et ganske tilfreds menneske.....
Jeg har kun tak til alle de personer som har hjulpet mig - både på det lægefaglige område, men så sandelig også her på dette forum, hvor I alle har været med til at støtte op omkring mig, når jeg har haft aller mest brug for det..
Tusind tak til alle jer, som læser med lige nu
Lilian
Den korteste og sikreste vej mod et ærefuldt liv i denne verden er virkelig at være den, man er.. (skrevet af Sokrates) -- GBY på Aalborg Syd 1. juni 2006 - reopereret 20. november 2006
Jeg blev ikke opereret på grund af optiske grunde.. ,men fordi jeg havde en formodning om, at min diabetes og forhøjede blodtryk ville forsvinde ved et vægttab. Før tog jeg 20-21 piller om dage.
I dag er diabetesen forsvundet, men jeg må passe på... Blodhøjtrykket er forsvundet .- nu blodtryk 124/70 :-) Min depressioner er væk .. og det er alle pillerne også - lige på nær dem, som jeg tager forebyggende mod nyrebækkenbetændelse ( 2 stk.) - og så min vitaminpille.
Jeg har stadigvæk tendens til at spise når jeg er glad, ked af det, keder mig o.l. - jeg er jo ikke blevet opereret i hovedet. Men tingene er blevet nemmere i hverdagen, og leddene takker også.
Om jeg bruger str. 40 eller str. 50 er ligegyldigt - min selvtillid har altid haft sin grund i min intelligens - som jeg måtte udvikle, da min krop altid har set lidt besynderlig ud.
Så ingen psykiske problemer efter OPén - men nok en lille skuffelse, at jeg stadigvæk skal kæmpe en brav kamp for ikke at tage på.
Knus Inger
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ GBYP den 09.06.06 i Zürich
Sie sind vermutlich noch nicht im Forum angemeldet - Klicken Sie hier um sich kostenlos anzumelden
Offline
Det meste kan tilgives her i livet.... men jeg tilgiver ikke alt...
Nej, ikke underligt i forbindelse med sært - men derimod i forbindelse med mærkværdigt, som ting kan forandre sig...
